Alder: 42 år
Land: Danmark
Niels-Kristian Iversen, måske bedre kendt som PUK og lokal Esbjerg-dreng, har de seneste år været et kendt og etableret navn i verdenseliten, samt fast mand hos Esbjerg Vikings med startnummer 1. Niels-Kristian skiftede fra Holsted Tigers til Esbjerg Vikings i 2011, og har været en af grundstenene til Esbjerg Vikings succes, som det mest vindende hold i Metal Speedway League i nyere tid. Hans resultater taler for sig selv: Dansk mester individuelt de sidste 5 år i træk, guld ved Speedway Best Pairs Cup i 2015, Grand Prix sejre, og ikke mindst medaljer med Esbjerg Vikings de sidste 5 år, for blot at nævne nogle få. Niels-Kristian er ikke kun topkører hos Esbjerg Vikings, men er ligeledes fast mand hos Stal Gorzow i Polen, Kings Lynn i England og hos Indianerna i Sverige.