Esbjerg Vikings press
Slangerup slog Esbjerg i en rigtig topmatch Niveauet var højt, da Slangerup Speedway Klub onsdag aften slog Esbjerg Vikings i Metal Speedway League.
Banerekord af formstærke Mikkel Michelsen, som også blev matchens topscorer. Slangerup var bedst, og vandt fortjent i en rigtig topmatch, hvor to af finalebejlerne i denne sæson, Slangerup og Esbjerg, bød hinanden op til topspeedway fra første heat. Faktisk bogstaveligt talt, for hjemmeholdets Mikkel Michelsen slog nemlig banerekorden i 1. heat, så den nu lyder på 57,6 sekunder. En tiendedel hurtigere end Niels Kristian Iversens forsøg i 4. heat på hurtigt, at slå den. Men den gik ikke, og det gjorde det heller ikke samlet set for Esbjerg Vikings, som før matchen førte Metal Speedway League. Hjemmeholdet var dog stærkt kørende fra start, hvor man i 1. heat vandt 5-1 i point, og ikke på noget tidspunkt i matchen kom bagud. 15-15 efter fem heats, var det nærmeste Esbjerg kom.
- Det var en dejlig holdindsats. Vi stod sammen som hold, mens der blev råbt lidt imellem Esbjerg-folkene i ryttergården, da matchen spidsede til. Det var dejligt, at vi holdt hovedet koldt, og stod sammen som hold, siger Slangerups holdleder Lars Munkedal, som havde held med at skifte ud på pladsen som femmer. Blot dagen før kom Kenni Nissen ind på holdet, og han kvitterede med flot kørsel, syv point, og prisen som Dagens Metalfighter. - Det var lækkert, at den satsning gav pote, siger Munkedal, som fik 14 point fra Mikkel Michelsen som holdets etter, og holdlederen fik stort set jævne præstationer. - Kenneth Kruse Hansen startede ikke så godt, men tog nogle vigtige point mod slutningen, og Michael Jepsen Jensen gjorde det fint med 12 point. Andreas Lyager blev lige sat udenfor, og så hidsede han sig op og vandt et heat, siger Lars Munkedal, som dertil altså kunne se, at Kenni Nissen som femtemand og D-kører, overtrumfede alle andre matchens C- og D-kørere.
Esbjerg Vikings mistede dermed førstepladsen i Metal Speedway League til Holsted Tigers, som vandt i Fjelsted.
- Vi var ikke bedre i dag. Kun Niels Kristian Iversen og Oliver Berntzon leverede, siger Esbjerg-holdleder Ib Pedersen, og rammede dermed meget godt matchen ind. De resterende tre kørere lavede nemlig kun 13 point, og det var desværre for Pedersen tilsammen. - Tomasz Gapinski lavede 3 point, og sidst fik vi 15 point fra den polak, som var optaget i aften, og som Gapinski derfor erstattede. Michael Palm Toft og Tim Sørensen lavede ikke nok i bunden, og vi tabte til et bedre hold, siger Ib Pedersen, som dog så lyspunkter. - Vi ville gerne have holdt dem til at vinde med 4-5 point, for der er jo et bonuspoint til det hold, der er bedst indbyrdes. Nu må vi slå dem med mere end seks point på onsdag, så vi får det bonuspoint, og det tror jeg bestemt også er muligt hjemme i Esbjerg, hvor vi plejer at have godt styr på dem, siger den vestjyske holdleder optimistisk. - Man går ikke ubesejret igennem Metal Speedway League, og slår vi Slangerup hjemme på onsdag, så holder vi ferie på førstepladsen, bemærker Vikings-bossen, som roste i øvrigt Slangerups indsats onsdag aften. - Michelsen og Jepsen kører godt, og Kenni Nissen var god. Det var et godt sats af Lars Munkedal, roste Ib Pedersen, som vil ændre på et par pladser før matchen på onsdag.
Slangerup Speedway Klub har bevæget sig op på tredjepladsen i stillingen med 6 matchpoint og 1 bonuspoint efter fem matcher. - Jeg er tilfreds og optimistisk. Der er noget, som godt kan blive bedre, og jeg skal lige overveje, hvad vi kan gøre, siger Lars Munkedal, som dog samtidig i de seneste par matcher har følt, at han stiller med det stærkest mulige hold, han har til rådighed. Der var flotte 1391 tilskuere i Slangerup, og de fik altså revanche for sidste års drama, hvor Niels Kristian Iversen i sidste sving sikrede sejren til Esbjerg. Det ville Slangerup dog ikke risikere igen, så de afgjorde definitivt matchen i næstsidste heat med en 4-2-pointsejr, så forspringet var på urørlige 6 point før sidste heat.
Resultater fra matchen:
SLANGERUP SPEEDWAY KLUB 45
Mikkel Michelsen 14
Kenneth Kruse Hansen 8
Michael Jepsen Jensen 12
Andreas Lyager 4
Kenni Nissen 7
Holdleder: Lars Munkedal
ESBJERG VIKINGS 39
Niels Kristian Iversen 13
Oliver Berntzon 13
Tomasz Gapinski 3
Michael Palm Toft 6
Tim Sørensen 4
Holdleder: Ib Pedersen
Relateret nyheder:
DM 2018 Esbjerg Vikings vs. Region Varde fra TV Glad 1. Division SPÆNDENDE SLUTSPURT VENTER ESBJERG VIKINGS. INTENS SPEEDWAY UGE VENTER. NORDISKE VIKINGER SLAGET OM VESTKYSTEN. Individuel DM til Esbjerg i 2018 HOLDOPSTILLINGER RAMT AF SKADER. HOLDOPSTILLINGERNE. NIELS-KRISTIAN IVERSEN SER KUN FREMAD..!! Esbjerg Vikings slog Holsted Tigers DANSK YGT VM - EM REVANCHE. VIKINGS vs TIGERS HOLDOPSTILLINGER Niels-Kristian Iversen sigter mod sjette sejr. ESBJERG VIKINGS HENTER STÆRK POLAK TIL TRUPPEN. NICOLAI KLINDT FRITSTILLES OG OLIVER BERNTZON ER SKADET.! Kan Iversen gøre det igen..? SÆSONEN ER SLUT FOR KAPTAJNEN ESBJERG VIKINGS SKIFTER UD I BRUTTOTRUPPEN Forrygende Niels Kristian Iversen HOLDOPSTILLINGERNE. Esbjerg Vikings forlænger med Tim Sørensen Vikingerne tabte på Sjælland. HOLDOPSTILLINGERNE. VIKINGERNE PÅ TOGT TIL SJÆLLAND. SVENSK VIKING PÅ TOGT. ENDNU EN VIKING. Vikingerne vandt slaget om vestkysten DE FEM UDVALGTE VIKINGER DEBUT TIL POLSK VIKING. PATRICK HANSEN STORMER FREM. Ny ryttergård på juniorbanen ESBJERG VIKINGS STADIG UBESEJRET I METAL SPEEDWAY LEAGUE HOLDOPSTILLINGERNE. WILD CARD TIL PATRICK HANSEN Vikingernes kaptajn på sikker kurs Slaget mod Holsted Tigers Tim Sørensen sætter nye højder. HOLDOPSTILLINGERNE. De fem mod Holstebro MUNKEBO SCORPIONS har trukket sig fra ligaen. Munkebo Scorpions trækker sig Giganternes kamp. PUK SÆTTER KAPTAJNEN PÅ PLADS. SIKKER SEJR I DEN FØRSTE MATCH DANSKERNE KOMMER HOLDOPSTILLINGERNE Vikingerne mod Grindsted Stærke navne på plakaten.