Korskro's nye bane
Kassebeholdningen næsten inviterede til overvejelser om det eksisterende anlæg, men også andre forhold gjorde, at man måtte tage virksomheden op til revision. I begyndelsen af 1970'erne indtrådte der nemlig en vis stagnation i interessen for motorsport, og spørgsmålet meldte sig i Esbjerg Motor Sport, om ikke det var på tide at forny sig. Den gamle Korskrobane var en dejlig racerbane, men målene passede ikke til noget som helst officielt. Desuden blev økonomien i løbene dårligere og dårligere, fordi tilskuerantallet stagnerede, og samtidig det blev dyrere og dyrere at samle stjernefelter til løb, der ingenting gjaldt - bortset fra altså at more publikum.
I bestyrelsen var der flertal for at gøre end indsats for at vende udviklingen, og man gik i gang med at forberede, hvad der skulle blive det største og hidtil dyreste motorstadion i Nordeuropa. Målet var at få en bane, der kunne bruges til internationale arrangementer. Man fik myndighedernes godkendelse, men skulle så have endeligt afklaret med sig selv, om man ville satse på en asfaltbane eller ej. Da asfaltbanerne rundt om i landet stadig havde problemer at slås med, valgte man at satse på en 1.000 m grusbane. I 1976 kom der for alvor gang i arbejdet. Den gamle, veltjente Korskro-bane, der havde kørt hundredtusinder af kroner ind til den vestjyske motorklub, blev jævnet med jorden, og anlæggelsen af det nye stadion gik i gang. Det skete ved frivillig arbejdskraft, og hver aften igennem ¾ år arbejdede flere end 50 medlemmer gratis med anlæg af banen. Trods denne store indsats blev banen 300.000 dyrere end beregnet.
Den 1. maj 1977 blev den nye bane med navnet Esbjerg Motor Centrum indviet. 2,1 million kr. havde den kostet, men den fik også hurtigt prædikatet »Nordeuropas bedste bane«. Et anlæg i verdensklasse med to speedwaybaner, en 1.000 m bane samt en knallertbane. Blot manglede moto-crossbanen, som måtte vente på bedre økonomi i foreningen. Banesport var nemlig kun én af aktiviteterne i Esbjerg Motor Sport, der i 1979 havde 250 medlemmer fordelt på flere forskellige sportsgrene.
Der var også sket andre ændringer. Speedway-afdelingen havde alene i sæsonen 1979 tre kørere som heltids professionelle i den engelske 1. division, der var verdens største og hårdeste. Det var Kristian Præstbro og Erik Gundersen i Cradley Heath og Knud Ellegård i Wolverhampton.
Nye tider var på vej for Esbjerg Motor Centrum, og det kom også til at påvirke de kommende års aktiviteter på banen. Godt nok skete der fortsat noget, men ikke så ofte og i samme format som i storhedsdagene i 1960'erne.
