I begyndelsen af 1950'erne blev Esbjerg Motor Sport tilført nye kræfter. I forlængelse af en motorcykelhandel hos Chr. Øllgaard spottede han en mulig kandidat til bestyrelsen. Det var Jørgen Holm, der kun 18 år gammel kom til at sætte et markant præg på de kommende års udvikling.
Efter et halvt års tid i bestyrelsen fik Jørgen Holm i 1955 overtalt de øvrige bestyrelsesmedlemmer til at gå med til at udvide Korskrobanen. Med frivillig arbejdskraft gik man i gang igen, så de første løb kunne afholdes. Jørgen Holm overtog uden videre også planlægningen af motorløbene og havde store ideer om kæmpeløb med biler, speedwaybaner, asfaltbaner, to-dages løb, indkaldelse af internationale stjernekørere og så videre, men han tog det hele lidt efter lidt, alt efter hvad økonomien tillod. Desuden blev bestyrelsen besat med dygtige medlemmer, så der ikke blot kom styr på økonomien, men også andet end baneaktiviteter kunne sættes i gang. Det gjaldt f.eks. bilorienteringsløb.
I 1963 blev Esbjerg Motor Sport optaget i dansk Automobilsports Union. Indtil da havde Esbjerg Automobil Sport Klub lagt navn til løbene på Korskrobanen, selvom det var EMS, der stod for det praktiske arbejde. Samtidig med optagelsen i DAU blev navnet på klubben ændret til EMS-EMSA (Esbjerg Motor Sport - Esbjerg Motor Sport Auto).
I 1967 blev der grundlagt en Danmarksturnering i speedway. Det første år deltog seks hold i turneringen, og efter en spændende finale på Esbjerg Stadion kunne Esbjerg Motorsports 1. hold Vikingerne trække sig tilbage som de første Danmarksmestre i holdspeedway. Samme dag fik EMS også sin første individuelle speedwaymester med Bent Nørregård Jensen, der vandt Junior DM. Ryttere fra Esbjerg Motor Sport markerede sig fortsat flot, men efterhånden blev der anlagt flere baner rundt omkring i landet og kørerne dermed fordelt på flere klubber. Bent Nørregård Jensen og Kristian Præstbo er markante Esbjerg-navne fra den tid, og klubbens kørere og hold var at finde i løb i hele Europa fra Stavanger i Nord til Italien i syd og fra Leningrad i øst og til og Frankrig i vest. Næsten hver gang kom de hjem med fornemme placeringer og flotte trofæer.
Også inden for bilsporten formåede klubben at markere sig. EMSA foreslog på et tidspunkt at lade afholde Danmarksmesterskaber på jordbane, og det gav landets bilkørere noget at kæmpe om. På samtlige jordbaner over 600 m blev der afholdt afdelinger af Danmarksmesterskaberne, og ikke et eneste år var det uden kørere fra EMSA på sejrsskamlen som enten Danmarksmester eller 2'er eller 3'er. Fordelt over de forskellige klasser efter motorstørrelser kan følgende mestre nævnes: Poul Martin Iversen, Jørgen Iversen, Steen Mikkelsen, Peter Vestergård, Carl Hansen, Ernst Shröter og Aage Mathiasen - sidstnævnte med tilnavnet »jordbanekongen« efter det utal at titler, han hjembragte
Desuden kom der et samarbejde i gang med klubber og ledere i Norge, Sverige, England, Tyskland og Holland, med hvem man ikke blot udvekslede erfaringer, men også konkurrerede på Korskrobanen.
Op gennem 1960'erne gik det forrygende med løbene på Korskrobanen, der blev hele Danmarks motorcentrum med titusinder af tilskuere til hvert eneste løb. Underskuddet på ca. 30.000 kr. fra 1953 havde bestyrelsen frem til slutningen af 1960'erne ændret til en kontant kassebeholdning på næsten ½ mio. kr.
Allerede i slutningen af 1940'erne begyndte man at ændre på arrangementerne på Korskrobanen. For at få lidt kolorit på motorcykelløbene blev der lagt nogle billøb ind, og da ideen blev vel modtaget, fortsatte billøbene også i begyndelsen af 1950'erne. Pionerer blandt bilkørerne var Robert Nellemann, Ove Klint, bilhandler Pahuus i Bramming, en svensker og mange andre. De kørte en del løb. Hovedaktiviteten var dog stadig motorcykelløbene, og tidens største motorcykelnavn dengang var Svend Åge Engstrøm. Af Esbjerg Motor Sports egne kørere kan nævnes Kurt Lauridsen på seniorsolo, og blandt sidevognskørerne var der Knud Mogensen og Hans Skov.
Aktiviteterne på banen var dog stærkt belastende for klubbens økonomi, og pengekassen blev tømt, ja faktisk stod man i 1953 med et underskud på ca. 30.000 kr. Bedre blev det ikke af krav fra myndighederne om en række nye sikkerhedsforanstaltninger med tre meter mellem voldene og publikumshegnet. En del speedway-løb blev derfor flyttet til Esbjerg Idrætspark, hvor Atletikbanen blev rammen for en del motorløb.
Metal Speedway League er Danmarks bedste række indenfor speedway-sporten. Turneringen består af otte hold, som alle møder hinanden ude og hjemme – i grundserien.
Kategori
Alle kørerne er inden sæsonstart tildelt en kategori (A, B, C eller D), hvor A er de absolutte topkørere, B-kørerne er de kørere som er lige under den absolutte elite, C-kørerne er kørere med en hvis erfaring, mens D-kørerne primært er de nye danske talenter.
For at skabe spændende løb er der fastsat regler for hvordan holdet må sammensættes på dagen.
Holdets samlede værdi må højst være 24 og skal mindst være 19. Heri indgår:
A kørere med værdien 8.
B kørere med værdien 6.
C kørere med værdien 3.
D kørere med værdien 1.
Der må max. være en A-kører på holdet.
Der må max. være tre B-kørere på holdet.
Der må max. være tre kørere som ikke har dansk stamklub og dansk licens.
Holdet skal bestå af minimum en D-kørere eller alternativt en U21-kører med dansk stamklub og dansk licens.
Afvikling
En match består af 14 heats, hvor hvert hold har to kørere på banen af gangen.
Hjemmeholdets kørere benytter rød og blå hjelmfarve, udeholdet kører med hvid og gul hjelmfarve.
Via heatskemaet kan man se, hvem der skal ud i det enkelte heat og startplaceringen (bane 1 = inderbanen / bane 4 = yderbanen) fremgår også af heatskemaet og disse startplaceringer kan ikke afviges.
I hvert heat er der seks point på spil. Vinderen af heatet får tre point, to’eren får to point, tre’eren får et point, mens der ikke er point til sidstemanden. Heatet kan således slutte 5-1, 4-2 eller 3-3. Det hold som til sidst har flest point vinder matchen.
Bonuspoint
Speedwaykørere aflønnes som oftest pr. point. For at holdkammerater ikke skal slås mod hinanden tildeles der bonuspoint, som ikke regnes med i matchens endelige resultat. Bliver to holdkammerater etter og toer får toeren et bonuspoint, bliver de toer og treer får treeren et bonuspoint. Der kan dog aldrig opnås bonuspoint som sidste fuldførende kører i et heat.
Reserve-kører
Kører nummer 5 er reserve og må ud over sine fire programsatte heats indsættes op til tre gange i stedet for en anden kører.
Taktisk reserve
Hvis et hold er bagud med 6 eller flere point, må der benyttes taktisk reserve – det vil sige at holdlederen kan indsætte en anden kører i stedet for den programsatte – ingen kørere må dog benyttes mere end to gange ud over de programsatte heats. Der kan første benyttes taktisk reserve efter heat tre.
Joker
Hvis et hold er bagud med ti eller flere point, må der én gang i matchen benyttes en joker. Jokeren er en valgfri kører, hvis point tæller dobbelt. Hjemmeholdets joker skal kører med grøn hjelmfarve udeholdets joker skal benytte sort hjelmfarve. Der kan først benyttes joker efter heat 4
Heat 13 og 14
I heat 13 skal 2 af hvert holds 3 lavest scorende inkl. bonuspoint og jokerpoint mødes.
I heat 14 skal hvert holds 2 højest scorende inkl. bonuspoint og jokerpoint mødes.
Matchpoint
Vinderen af en match tildeles to matchpoint. Slutter matchen uafgjort får begge hold et matchpoint. Når to hold har mødt hinanden både ude og hjemme tildeles det hold som samlet har vundet et ekstra matchpoint – også kaldet bonuspoint.
Metal Semifinale.
I semifinalen køres der om to pladser i Metal Superfinalen.
Grundseriens nummer tre har hjemmebane og afvikler semifinalen, mod grundseriens nummer fire, fem og seks.
Alle point fra grundserien nulstilles inden semifinalen.
Grundseriens nummer tre har 4 point med i semifinalen.
Grundseriens nummer fire har 2 point med i semifinalen.
Grundseriens nummer fem har 1 point med i semifinalen.
Grundseriens nummer seks har 0 point med i semifinalen.
På dagen køres der om 4, 3, 2 og 0 point, som lægges til de medbragte point.
Metal Superfinale.
Grundseriens nummer et har hjemmebane og afvikler Metal Superfinalen, mod grundseriens nummer to, samt de to hold som er kvalificeret via semifinalen.
Alle point fra grundserien og semifinalen nulstilles inden Superfinalen.
Grundseriens nummer et har 4 point med i Superfinalen.
Grundseriens nummer to har 2 point med i Superfinalen.
Semifinalens nummer et har 1 point med i Superfinalen.
Semifinalens nummer to har 0 point med i Superfinalen.
På dagen køres der om 4, 3, 2 og 0 point, som lægges til de medbragte point.
Metal Speedway League er Danmarks bedste række indenfor speedway-sporten. Turneringen består af otte hold, som alle møder hinanden ude og hjemme – i grundserien.
Alle kørerne er inden sæsonstart tildelt en kategori (A, B, C eller D), hvor A er de absolutte topkørere, B-kørerne er de kørere som er lige under den absolutte elite, C-kørerne er kørere med en hvis erfaring, mens D-kørerne primært er de nye danske talenter.
For at skabe spændende løb er der fastsat regler for hvordan holdet må sammensættes på dagen.
Holdets samlede værdi må højst være 24 og skal mindst være 19. Heri indgår:
A kørere med værdien 8.
B kørere med værdien 6.
C kørere med værdien 3.
D kørere med værdien 1.
Der må max. være en A-kører på holdet.
Der må max. være tre B-kørere på holdet.
Der må max. være tre kørere som ikke har dansk stamklub og dansk licens.
Holdet skal bestå af minimum en D-kørere eller alternativt en U21-kører med dansk stamklub og dansk licens.
En match består af 14 heats, hvor hvert hold har to kørere på banen af gangen.
Hjemmeholdets kørere benytter rød og blå hjelmfarve, udeholdet kører med hvid og gul hjelmfarve.
Via heatskemaet kan man se, hvem der skal ud i det enkelte heat og startplaceringen (bane 1 = inderbanen / bane 4 = yderbanen) fremgår også af heatskemaet og disse startplaceringer kan ikke afviges.
I hvert heat er der seks point på spil. Vinderen af heatet får tre point, to’eren får to point, tre’eren får et point, mens der ikke er point til sidstemanden. Heatet kan således slutte 5-1, 4-2 eller 3-3. Det hold som til sidst har flest point vinder matchen.
Speedwaykørere aflønnes som oftest pr. point. For at holdkammerater ikke skal slås mod hinanden tildeles der bonuspoint, som ikke regnes med i matchens endelige resultat. Bliver to holdkammerater etter og toer får toeren et bonuspoint, bliver de toer og treer får treeren et bonuspoint. Der kan dog aldrig opnås bonuspoint som sidste fuldførende kører i et heat.
Kører nummer 5 er reserve og må ud over sine fire programsatte heats indsættes op til tre gange i stedet for en anden kører.
Hvis et hold er bagud med 6 eller flere point, må der benyttes taktisk reserve – det vil sige at holdlederen kan indsætte en anden kører i stedet for den programsatte – ingen kørere må dog benyttes mere end to gange ud over de programsatte heats. Der kan første benyttes taktisk reserve efter heat tre.
Hvis et hold er bagud med ti eller flere point, må der én gang i matchen benyttes en joker. Jokeren er en valgfri kører, hvis point tæller dobbelt. Hjemmeholdets joker skal kører med grøn hjelmfarve udeholdets joker skal benytte sort hjelmfarve. Der kan først benyttes joker efter heat 4
I heat 13 skal 2 af hvert holds 3 lavest scorende inkl. bonuspoint og jokerpoint mødes.
I heat 14 skal hvert holds 2 højest scorende inkl. bonuspoint og jokerpoint mødes.
Vinderen af en match tildeles to matchpoint. Slutter matchen uafgjort får begge hold et matchpoint. Når to hold har mødt hinanden både ude og hjemme tildeles det hold som samlet har vundet et ekstra matchpoint – også kaldet bonuspoint.
Metal Semifinale.
I semifinalen køres der om to pladser i Metal Superfinalen.
Grundseriens nummer tre har hjemmebane og afvikler semifinalen, mod grundseriens nummer fire, fem og seks.
Alle point fra grundserien nulstilles inden semifinalen.
Grundseriens nummer tre har 4 point med i semifinalen.
Grundseriens nummer fire har 2 point med i semifinalen.
Grundseriens nummer fem har 1 point med i semifinalen.
Grundseriens nummer seks har 0 point med i semifinalen.
På dagen køres der om 4, 3, 2 og 0 point, som lægges til de medbragte point.
Metal Superfinale.
Grundseriens nummer et har hjemmebane og afvikler Metal Superfinalen, mod grundseriens nummer to, samt de to hold som er kvalificeret via semifinalen.
Alle point fra grundserien og semifinalen nulstilles inden Superfinalen.
Grundseriens nummer et har 4 point med i Superfinalen.
Grundseriens nummer to har 2 point med i Superfinalen.
Semifinalens nummer et har 1 point med i Superfinalen.
Semifinalens nummer to har 0 point med i Superfinalen.
På dagen køres der om 4, 3, 2 og 0 point, som lægges til de medbragte point.
Esbjerg Motorsports Historie
Inden for Speedwaysporten og dens kreds af personer den indbefatter, er Esbjerg Motor Sport i dag en stor klub ude vestpå. Klubben har i dag flere hold med Danmarkstuneringen inden for alle klasser.
Går man tilbage i tiden var Esbjerg Motor Sport, stedet, når det drejede sig om to, tre og firehjuls sport. Til de legendariske Grand Race løb på Korskroen, kunne man både se Ole Olsen, Ivan Mauger, Anders Michanek, Barry Briggs, Egon Müller, Hans Nielsen og mange flere. Og det var slet ikke unormalt med 20- 25.000 tilskuere rundt på lægterne.
Det var dengang, og det var ikke unormalt at de internationale motororganisationer bad Esbjerg Motorsport arrangere verdensmesterskaber i langbanesporten. Jo, EMS var på verdenskortet.
Esbjerg Motor Sport er en meget gammel klub (1929), og selvom, der i lange perioder var meget "dødt" i klubben, ja, så har medlemmerne gennem årtier høstet medaljer.
Siger man i dag til en ung speedwaykører, at Esbjerg Motorsport er den klub i Danmark med flest danmarksmesterskaber, ville han nok ryste på hovedet. Men det er fakta. Og så siges det endda af eksperterne, at klubbens DM rekord nok aldrig bliver slået.
Udover at have gjort sig bemærket på alverdens baner, har Esbjergs kørere altid været eftertragtede personer i andre klubber.
Og det er blevet til mange og gode kørere, som gennem tiden har sat deres "barnsben" i EMS. Erik Gundersen, Aksel Jepsen, Kristian Præstbo, Kent Noer, Lars B Hansen, Claus Jakobsen, Jesper B. Jensen, Rune Holta og Henrik Kristensen, og der kunne nemt nævnes mange flere. Dengang var det "in" at køre for den jyske klub helt ude vest på og sådan vil det blive igen !
På arealet ved Korskroen er der i dag ikke meget tilbage af fordums tids store langbane og alle daværende publikumsfaciliteter. Men går man ud på nogle af voldene fra dengang, og sætter sig ned med lukkede øjne kan man måske lugte lidt af "gamle dage". Når Erik Gundersen viste hjemmebanepublikum, hvordan man skulle sætte verdenseliten på plads, eller Ole Olsen i hård kamp med rivalen Mchanek fra Sverige. Eller måske lyden og duften fra maskinerne, når Mauger, Briggs, Fundin og andre gamle koryfæer suste rundt på den gode 1000 meter lange bane. Det var herlige tider.
Tider som nok skal komme igen, dog på en mindre bane, men med alle nutidens faciliteter.
Korskrobanen har rod tilbage i en lokal motorcykelbevægelse fra slutningen af 1920'erne. På det tidspunkt havde en række motorcykel-entusiaster allerede dannet en motorklub under navnet Esbjerg Automobil og Motorcykelklub.
Om foreningens initiativer og aktiviteter herskede der dog en del uenighed, og i løbet af sommeren 1929 diskuterede esbjergensere fra motorcykelmiljøet muligheden for at stifte en ny og mere aktiv forening. Den 18. juli 1929 var der indkaldt til møde på Hotel Strandgården i Hjerting, og da deltagerne drog derfra, havde de stiftet den nye forening Esbjerg Motor Sport. Blandt stifterne var blandt andre klubbens første formand motorcykelforhandler Hans Gram, mekaniker Henry Rasmussen, cykelhandler Chr. Møller, kørelærer Peter Jepsen, telefonmontør Sofus Rasmussen og brødrene Richard og Harald Nørgård.
De første aktiviteter
Den nystiftede forening havde sit første arrangement i 1929, og da man ikke rådede over en bane, måtte man bruge det offentlige vejnet. Der var tale om et såkaldt orienteringsløb fra Hotel Spangsberg til Endrup Mølle og derfra direkte til grænsen ved Kruså. Fra Kruså gik turen tilbage til Hjerting, hvor der var to timers tvungent hvil, inden deltagerne fortsatte over Blåvand, Herning og Viborg op til Aalborg, hvor der atter var tvungent hvil inden tilbageturen til Esbjerg. Med datidens veje må det have taget nogen tid at afvikle arrangementet, selv om motorcyklerne kunne komme op på 100 km/t.
Orienteringsløb blev en vigtig aktivitet i den nye forening, ikke mindst de natorienteringsløb, man fik på programmet i 1930'erne. Egentlig var sådanne løb forbudte, men bl.a. militæret var interesseret i denne form for løb, så det er formodentlig forklaringen på, at politiet lukkede øjnene for dem.
Det var nu også kun i 1930'erne, disse »illegale« natorienteringsløb blev afholdt, for med den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 og de efterfølgende rationeringer af bl.a. benzin og gummi gik al motorsport i stå. Fra 1940-1945 lå arbejdet i Esbjerg Motor Sport helt stille, men med Danmarks befrielse i maj 1945 blev EMS genoplivet.
Korskrobanen anlægges
Formodentlig på grund af de problemer med lovligheden af foreningens arrangementer i 1930'erne valgte man at slå ind på et nyt spor efter 2. Verdenskrig. Man ville anlægge en bane til brug for motorcykelløb. I foråret 1946 fik Esbjerg Motor Sport en aftale i stand om at overtage en jordlod ude ved Korskro til anlæg af motorcykelbane, og så gik medlemmerne ellers i gang. Op til 50 mand var i arbejde pr. aften, og de sled og puklede hele foråret og sommeren. Banen blev opbygget på en hedestrækning, og hver eneste skovl jord blev flyttet med håndkraft, så voldene blev bogstaveligt talt opbygget skovlfuld for skovfuld.
Søndag den 7. juli 1946 åbnede Korskrobanen. Aldrig før havde der været trafik til Korskroen som ved den lejlighed. Tætte stimer af cykler, motorcykler og biler hastede derud for at opleve noget så usædvanligt på den tid som motorcykelløb på bane. Over 6.000 mennesker så borgmester L. Høyer-Nielsen åbne banen, og derefter begyndte løbene, der fulgte »slag i slag uden unødvendige pauser af nogen art«, som Dagbladet Vestkysten skrev i sin reportage dagen efter. I løbene deltog der kun motorcykler, men kørerne var kommet langvejs fra. Alle var de enige om, at banen var Danmarks bedste - tilpas svær og tilpas lang.