Vikingerne vandt slaget om vestkysten

Esbjerg Vikings press


Esbjerg Vikings vandt en storsejr over lokalrivalerne fra Region Varde.

Vild dominans af hjemmeholdet, da rivalerne blev slået med hele 22 point i Metal Speedway League.

Slaget om Vestkysten var det kaldt, blandt mange andre betegnelser for stormatchen mellem ambitiøse Esbjerg Vikings og de regerende danmarksmestre Region Varde Elitesport. Esbjerg regerer så vestkysten må man konstatere efter matchen i aftes – i hvert fald indtil de to klubber mødes igen. Hele 53-31 lød cifrene efter de 14 heat.

- Vi var gode, de blev kørt over, sagde Esbjerg-holdleder Ib Pedersen, efter matchen.

- Esbjerg var bedre end os hele vejen rundt. Vi var overmatchet, og de kørte som et hold. Stor cadeau til dem, sagde Region Vardes holdleder Steven Andersen efterfølgende.

Esbjerg så sig aldrig tilbage. Efter tre heat var de foran med seks point, efter seks heat var de foran med 12 og efter ni heat var afstanden 18 point. Hele tiden dobbelt op på point ad Esbjergs vej. - Alle lavede point igen, så vi fik cementeret hvem der styrer ved vestkysten.

- Jeg havde ellers været glad for en smal sejr inden matchstart men vi var pissegode, så gode at jeg selv blev overrasket over hvor gode vi var, sagde en glad holdleder Ib Pedersen, som kunne se Niels-Kristian Iversen køre forrygende med maksimumpoint 18 i seks starter. I heat 4 var han kun to tiendedele fra banerekorden, som Kenneth Bjerre satte tidligere på sæsonen i Metal Speedway League.

- Vi får mange point fra vores C- og D-kørere, og det gør nok den store forskel. Når man opnår det, så vinder man større, det er nok forklaringen på den store sejr, forklarede han, og roste selvfølgelig den suveræne Iversen, samt banen. - Den var hurtig og god, og der var forrygende stemning på lægterne, hvor der var næsten 3000 tilskuere, sagde han afslutningsvis.

Hos Region Varde måtte holdleder Steven Andersen bare erkende nederlaget, og det gjorde han så. - Jeg burde have dagens fighterpris, for jeg gjorde i hvert fald alt hvad jeg kunne. Holdet gjorde ligeledes alt hvad de kunne, så vi havde ingen undskyldninger. Hele vejen rundt var Esbjerg bedre end os. Vi var overmatchet, og reelt set var de bare bedre hele vejen rundt, erkendte han og sagde, at man oveni så heller ikke ramte det set up, man gerne ville. - Det plejer at være en undskyldning, når man siger det. Det er det så ikke her, men det gjorde nok forskellen så stor, for samtidig med deres styrke, så ramte vi ikke det set up, vi gerne ville, og så blev det grimt, sagde Steven Andersen, der nu kigger fremad. - Jeg er virkelig hammertræt af at vi tabte så meget, men jeg glæder mig virkelig til, at vi kan få lov til at rejse os på onsdag (mod GSK Liga, red.), for det trænger vi til.

Niels-Kristian Iversen blev dagens Viking of the day, og holdkaptajn Michael Palm Toft blev Dagens Metalfighter foran de 2974 tilskuere. Esbjerg topper fortsat stillingen med 8 point efter 4 matcher, mens Region Varde er nummer 6 med 4 point i fire matcher.

Holdopstillinger til matchen:

ESBJERG VIKINGS 53

Niels Kristian Iversen 18

Michael Palm Toft 9

Artur Czaja 14

Tim Sørensen 9

Rene Bach 3

Ib Pedersen (holdleder)

REGION VARDE ELITESPORT 31

Hans Andersen 15

Mikkel B. Andersen 1

Mads Korneliussen 8

Mikkel Bech 5

Marc Randrup 2

Steven Andersen (holdleder) 

Relateret nyheder:

DM 2018 Esbjerg Vikings vs. Region Varde fra TV Glad 1. Division SPÆNDENDE SLUTSPURT VENTER ESBJERG VIKINGS. INTENS SPEEDWAY UGE VENTER. NORDISKE VIKINGER SLAGET OM VESTKYSTEN. Individuel DM til Esbjerg i 2018 HOLDOPSTILLINGER RAMT AF SKADER. HOLDOPSTILLINGERNE. NIELS-KRISTIAN IVERSEN SER KUN FREMAD..!! Esbjerg Vikings slog Holsted Tigers DANSK YGT VM - EM REVANCHE. VIKINGS vs TIGERS HOLDOPSTILLINGER Niels-Kristian Iversen sigter mod sjette sejr. ESBJERG VIKINGS HENTER STÆRK POLAK TIL TRUPPEN. NICOLAI KLINDT FRITSTILLES OG OLIVER BERNTZON ER SKADET.! Kan Iversen gøre det igen..? SÆSONEN ER SLUT FOR KAPTAJNEN ESBJERG VIKINGS SKIFTER UD I BRUTTOTRUPPEN Forrygende Niels Kristian Iversen HOLDOPSTILLINGERNE. Esbjerg Vikings forlænger med Tim Sørensen Vikingerne tabte på Sjælland. HOLDOPSTILLINGERNE. VIKINGERNE PÅ TOGT TIL SJÆLLAND. SVENSK VIKING PÅ TOGT. ENDNU EN VIKING. Vikingerne vandt slaget om vestkysten DE FEM UDVALGTE VIKINGER DEBUT TIL POLSK VIKING. PATRICK HANSEN STORMER FREM. Ny ryttergård på juniorbanen ESBJERG VIKINGS STADIG UBESEJRET I METAL SPEEDWAY LEAGUE HOLDOPSTILLINGERNE. WILD CARD TIL PATRICK HANSEN Vikingernes kaptajn på sikker kurs Slaget mod Holsted Tigers Tim Sørensen sætter nye højder. HOLDOPSTILLINGERNE. De fem mod Holstebro MUNKEBO SCORPIONS har trukket sig fra ligaen. Munkebo Scorpions trækker sig Giganternes kamp. PUK SÆTTER KAPTAJNEN PÅ PLADS. SIKKER SEJR I DEN FØRSTE MATCH DANSKERNE KOMMER HOLDOPSTILLINGERNE Vikingerne mod Grindsted Stærke navne på plakaten.